Sundhedsstyrelsen er en dansk myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der arbejder for at fremme sundhed og forebygge sygdom i Danmark. Styrelsen udvikler blandt andet faglige anbefalinger, vejledninger og læringsmaterialer til sundheds- og ældreområdet.
LGBT+ & Diversity Kurser
Sundhedsstyrelsen er Danmarks nationale sundhedsmyndighed og arbejder for at fremme sundhed og forebygge sygdom. Med ansvar for blandt andet faglige anbefalinger, vejledninger og indsatser på sundheds- og ældreområdet spiller styrelsen en central rolle i udviklingen af kvaliteten i den danske sundhedssektor. Som en del af dette arbejde har Sundhedsstyrelsen fokus på at styrke medarbejderes viden og kompetencer, så alle borgere mødes med respekt, værdighed og lige adgang til omsorg.
Behov
Inklusion af LGBT+-ældre
Løsning
Digital læring med cases og øvelser
UDFORDRINGEN
Sundhedsstyrelsen ønskede et digitalt læringsforløb om LGBT+ på ældreområdet, målrettet medarbejdere i ældreplejen. Målet var ikke kun at give viden om LGBT+, men at gøre den anvendelig i mødet med ældre borgere.
En central udfordring var den brede målgruppe og behovet for at formidle komplekse og følsomme emner i et enkelt og praksisnært sprog. Samtidig skulle forløbet undgå at blive moraliserende og i stedet fokusere på, hvad medarbejderen konkret kan gøre for at skabe tryghed, værdighed og plads til den enkelte borger.
LØSNINGEN
Løsningen
Vi udviklede en kursusrække med fire digitale læringsmoduler, der kombinerer video med virkelige mennesker, skuespillerbaserede cases, animation, historiske fortællinger, refleksionsspørgsmål og interaktive øvelser.
Et gennemgående greb var at tage udgangspunkt i genkendelige situationer fra medarbejdernes hverdag. Gennem cases og dialoger fik kursisterne mulighed for at reflektere over egne antagelser, kommunikation og forskellige måder at møde ældre LGBT+-borgere på.
Historiske fortællinger blev samtidig brugt til at koble tidligere tiders lovgivning, diskrimination og normer til ældre LGBT+-borgeres erfaringer i dag.
RELATERET PRODUKT:
RESULTAT
Et digitalt læringsforløb, der gør LGBT+ og inklusion relevant for medarbejdere i ældreplejen gennem konkrete situationer og praksisnære eksempler.
-
Fire digitale læringsmoduler
-
Cases baseret på genkendelige hverdagssituationer
-
Kombination af video, animation, historiefortælling og interaktive øvelser
-
Fokus på konkrete kommunikationsgreb og åbne spørgsmål
-
En læringsmodel, der kobler Hoved, Hjerte og Hånd